Computere og gamle traktorer

Tuning af (gammel) traktor med computer? Naah, nok ikke helt. Har købt et forholdsvis billigt inspektions kamera til computeren (skulle også bruges i andre sammenhænge i huset).

2016-03-26 15.48.12

Havde håbet at man måske kunne komme til at se ventilerne, men indgangsvinklen gennem tændrørshullet, gør at man ikke kan kigge op på ventilerne..

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ny traktor

Det ser ud til at der er længere udsigter med at få traktoren færdig, da både motor og gearkasse har sat sig. Så har været ude og finde en anden traktor, stadig en TEA-20

2015-08-12 20.31.28

Selvom den er 1 år ældre (fra 1950) er den i væsentlig bedre stand, og jeg kunne køre på den hjem da jeg havde købt den!

Skal lige have lavet lidt ved elnettet på den, da horn og lys bagpå ikke er koblet til. Men det er et meget bedre udgangspunkt, end den anden (Faktisk er det 1 år siden vi fik den anden hjem i dag)

Udgivet i Ikke kategoriseret, Veteran | Skriv en kommentar

Traktor “fremskridt”

Det har stået lidt stille med traktoren på det sidste, har skruet lidt hist og her. Har endelig taget mig sammen og fået topstykket taget af. Det har dog taget 3-4 ugers kløen i nakken for at finde en måde, hvorpå jeg kunne få det af da det ikke var til at rokke ud af steddet selvom jeg havde løsnet alle boltene.

Men med lidt hjælp fra min “nye” girafkran lykkedes det at ligge lidt press på topstykket så det endelig slap

Som man kan se på billederne, er cylindrene en smule angrebet af rust. Så enden bliver nok at jeg skal have skilt motoren yderligere af, for tror jeg vil prøve at hone cylindrene, og se om jeg kan få dem gjort brugbare.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

kratere i styrehuset

Har nu fået renset det meste af oliesnasket af den invendige side på styrehuset (Det var en temmelig fedtet omgang..)

Det fremtryllser så desværre nogle ordentlige kratere rundt i kanten af støbegodset. Jeg håber jeg kan få det renset så meget i bund, at jeg kan få noget aluspartel til at hæfte ordentligt fast. Men det vil tiden nok vise.. Lige nu, skal den vist affedtes noget bedre.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Styrehus, adskilt

Så fik jeg pillet styrehuset fra hinanden, fy-for-pyfor, det er vist første gang det er skilt ad, siden traktoren blev lavet tilbage i 1951. Det var fyldt med tyktflydende mayonaise lignende olieslam, tilmed fyldt med rester af den indvendige side af styrehuset der var smuldret væk i bunden.

Det trænger vist til at blive gjort godt rent, og så skal der lappes huller i styrehuset, da det er smuldret helt væk enkelte stedder.

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar

Ratstamme..

Der er ikke sket så meget de sidste dage (på traktoren), udover at jeg fik hevet ratstammen helt af i dag, kuglelejet i den anden ende af ratstammen er også totalt rustet..

Det er indtil videre ikke lykkedes mig at få banket selve ratakslen fri af lejerne.. Det er rustet godt og grundigt sammen.. Må have fat i noget til at varme det op med, og så måske være heldig at få det løsnet den vej.

En ting der undrer mig lidt, er at det ser ud til at der er et hul ned i styrehuset, under gashåndtagets stang. Syntes jeg ikke umiddelbart der er i de bøger jeg har set.

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar

Rust, rust og RUST!

2014-08-26 21.57.11Fik flået rattet af i dag, med meget stort besvær.. Havde været forbi biltema efter en aftrækker, efter at have prøvet med træklods og mukkert et par dage. Og efter at have molestreret det plastiklignende materiale rattet var støbt i, kom jeg endelig ind til metallet og kunne få ordentligt fat med aftrækkeren.

 

 

 

 

2014-08-26 21.57.32

Rattet har desværre set pænere ud, men kan stadig bruges i nødstilfælde, indtil der bliver fundet et andet.

 

 

Jeg kom så frem til årsagen for HVORFOR styretøjet sidder fast, det øverste leje til ratstammen er totalt rustet sammen. Bare det at få løsnet møtrikkerne var en udfordring.. tror det kommer til at kræve lidt overtallelse, og kræfter, at få det løsnet..

2014-08-26 21.24.22

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar

Så kom styretøjet af..

Fortsætter stripningen af traktoren.. Har nu fået rat og styreboks afmonteret. Rattet sidder stadig urokkeligt fast, i ratstammen.. Lidt noget bøvl, for at sige det på god gammeldaws jydsk :)

Kunne også se ud til at gearene er groet lidt sammen i “møg”

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar

Hjelm og tank kom af

Fik afmonteret motorhjelmen, og tanken i aftes. umiddelbart kan det meste af hjelmen vist godt bruges igen. Tanken ser også ud til at kunne bruges. Den er dog også rusten indvendig, så måske det vil give for mange problemer med rust flager i benzinen.

Status pt, efter at have kigget lidt rundt om på den, er følgende :

  • Motoren sidder fast (Prøvede at sætte håndsvinget på, og kunne ikke rokke den.
  • Styretøjet sidder fast, umiddelbart er det ratstammen der er groet fast.
  • Styrehuset er utæt, så olien render ud. Vist et kendt problem, da det materiale det er støbt i, ikke holder for evigt.
  • Venstre fælg foran er rustet op.

Og så lige lidt flere billeder, efter hjelm og tank kom af..

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar

Renoverings projektet, før vi begynder

Udgivet i Veteran | Skriv en kommentar